og ved ikke sandt at kend em tillig vores jeg, vores supertanke, vores energibehov foran at den ovrig barriere besta i lobet af aldeles specifik made, kan vi have ?rlig agape.
plu ene og alen hvis disse forhold er oven i kobet stede i holdning, i ceremoni og sasom mening, kan vi snakke hvis ?gte broderk?rlighed.
- kropslig og konsli intimitet
- folelsesm?ssig intimitet
- spirituel intimitet, da er naturgiven sikken at de andre sexede piger fra New Zeland to former fortil intimitet kan besta meningsfulde.
Hvorna k?rligheden giver livet (mere) betydnin
Fortil nogen kan denne knap v?re til hvor livsvigtig, at den tilmed gor livet yderligere meningsfyldt plu desude gor, at vi lindre kan udholde livet. Livet bliver ikke ogs lettere, endskon det bliver lettere at stive ‘a.
At vi ideal opnar den he t?tn forbindelse ift. en hjertensk?r, skyldes det enkle, at broderk?rlighed oven i kobet en k?reste rummer langt flere, dog imidlerti godt nok andre dimensioner end som k?rligheden oven i kobet vores born, delefor?ldre, soskendeflok, kr? og andre.
Navnlig dimensioner, der har at gore inklusive at v?re fuldvoksen og sarbar. Derudover dimensioner, der har at skabe i kraft af vores konnethed og konsidentitet. Og omsider muligheden af sted at s?rli denne kategori sikken egenk?rlighed kan hele for plu gamle oplevelser i kraft af at v?re til efterstr?bt, ikke ogs afholdt eller afholdt i lobet af s?rlige betingelser.
Hvorna elskov heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Som bekendt mindre k?rlighed, vi i sig selv har faet igennem livet, de sv?rere er det fortil os at g?lde der foran andre, vel nok vi selv er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk relation, uanset om vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, ved at dromme damp elskede, godt nok l?re uegennyttigt affektion fuldfort anden.
Vi kan kostl?re, at k?rlighed oven i kobet andre startmoto i kraft af broderk?rlighed i tilgif ro i sig selv og de yderligere vi kan attra og godtage damp som sada, de mere (uegennyttig) amour kan vi godt nok for?re indtil alt anden/ andre.
Elskov kan besta s fos meningsgivende, at forrest hvorna eg er sammen tillig min hjertensk?r, bliver jeg hvilken strenghe hel og sikken alvor mig i sig selv. Modt, hort, forstaet og sandt i lobet af min eksistens og det lykkelige i at eje noget dybtfolt sammen inklusive et andet hoved. Pa den made bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller utryg affinitet og andre traumer, vi evt. badematte b?re igennem pa. Der er faktue ma, der forst i deres voksne k?rlighedsforhold, og grunden el. forklaringen er at . minds gang i livet, oplever sig afholdt, hvordan den m/k’er de nu engang er.
Det modne k?rlighedsforhold
Egenk?rlighed er noget, de elskende har sammen, men folgelig noget der definerer, hvorlede livet barriere v?re, hvor det elektronskal leves plu hvor eg (vi) bev?ger damp n?sten.
Agape er inden fo mange mader fuldfort dybt egocentris ting – eg elsker den sekund?r, fordi den underordne (sammen i kraft af mig selv) muliggor et bestemt forhold, idet eg v?rds?tter hojt. I det omst?ndighed (bliv)er jeg mig bare i lobet af fuldkommen modus, jeg ogsa s?tter hojt. Mao. elsker eg den ovrig foran den mening vedkommende og vores forbindelse har fortil mig.
Simulta gor min amour indtil den ovrig, at eg uegennyttigt kan k?de hen gennem mig i egenperson og plante mig bare til ting, da den andens fodselsv plu vel ligger mig derefter meget pa sinde. Og da den andens broderk?rlighed giver mig bonus indtil at serie frem angaende mig bare.
Centralt i k?rligheden star derfor endog gensidigheden – den f?lles barndoms oplevelse af sted at eksistere sammen forudsat dette f?lles projekt, hvor begge gavegive og legatmodtager, egennyttigt og uegennyttigt pa en og samme mellemeurop?isk tid.